Cassiopeia er vores første hund af eget opdræt, og er med sit navn opkaldt efter den største lysende stjerne på himlen. Hun blev født ud i min hånd samme dag som hendes norske mormor Ambra tog sin sidste indånding.
Det er kendetegnende for stabyracen, at de er yderst kærlige og hengivne over for deres familier, men Cassiopeia er mere end det - hun er unik, når det kommer til at udtrykke kærlighed overfor mennesker, både familiemedlemmer og gæster. Hun sætter sig helt tæt ind til vores besøgende, lægger sin snude mod din hals, og forsøger du at rykke lidt væk for at få luft, rykker hun med sikkerhed bagefter, for at du ikke skal være i tvivl om hendes hengivenhed.
Jeg bruger ind imellem Cassiopeia som terapihund i fht. mine klienter, hvor hun har en utrolig indlevelse og evne til at være beroligende. Hun har flere gange markeret forud for epileptiske anfald, og der skal ikke være tvivl om, at hun står mit hjerte nært.
Cassiopeia giver hals, når vi får besøg men er ikke en sensitiv hund, tvært imod er hun selvsikker og harmonisk.
Hun var ikke mange uger gammel, før hun og jeg startede platformstræning med det resultat, at vi ikke kunne have en taske, papkasse eller lignende til at ligge på gulvet uden, at Cassiopeia stillede sig op og begyndte at dreje rundt :-)
I dag laver vi primært nosework, vildtspor og fuglearbejde med Cassiopeia.

Cassiopeias stamtavle